Medicinsk cannabis – det bør du vide

medicinsk cannabis er lovligt

Måske kender du lidt til medicinsk cannabis. Herhjemme bruges det stadig i det små, men i USA og Canada har det længe været anvendt som lægemiddel. Vi ved i dag meget mere om stoffet, og det bruges derfor i nogle tilfælde mod bestemte sygdomme. I indlægget her kan du læse mere om den medicinske virkning, som cannabis har.

En lovlig form for medicin

Oftest hører vi om cannabis som hash, hvor fokus er på den euforiserende virkning. Ved medicinsk cannabis forholder det sig en smule anderledes. Her er fokus på plantens behandlingsmæssige positive egenskaber. Det er en fuld lovlig behandlingsform, og ens læge kan udskrive det. Cannabis som ikke er udskrevet på recept, er ulovligt og har ikke samme egenskaber, da det er fremstillet med henblik på at fremme rusen.

Det kan derfor indeholde en masse skadelige stoffer, som istedet for at afhjælpe sygdommen, kan forværre den. Det er derfor vigtigt at du får cannabis på recept, hvis du har brug for at lindre smerter. Her er der nemlig streng kontrol med, hvad der tilføres medicinen. Når det kommer til den illegale cannabis, har du ikke den samme mulighed for at tjekke op på, hvilke stoffer der ellers er tilsat.

Produktion i Danmark

Meget af det cannabis som bruges i lægeindustrien herhjemme, produceres faktisk også i Danmark. Det vokser på store marker og høstes lige som andre afgrøder. Herfra behandles det på forskellig vis, alt efter hvad det skal bruges til. Det kan nemlig både bruges som tørrede cannabis blomster, men også i kapsler, som cannabisolie, tabletter og som mundhule spray.

Hvad kan medicinsk cannabis afhjælpe?

Den medicinske cannabis bruges til at lindre en række forskellige sygdomme, herunder kræft og sclerose. Det kan være dele af planten der bruges til medicin, det kan også være de aktive stoffer fra planten som anvendes eller det kan være syntetisk fremstillede cannabinoider. Det er vigtigt at understrege at det skal være den medicinske form for cannabis som anvendes mod sygdomme, da den illegale from, som før nævnt, kan indeholde skadelige stoffer, som i sidste evne skader mere end de gavner.

Ofte hører man om cannabis i sammenhænge med den rusende virkning, som plantens stof har. Det forbindes ofte med noget negativt, fordi den illegale cannabis, ofte opleves fyldt med skadelige stoffer. Heldigvis har planten også mange positive egenskaber, som gavner og hjælper i mange tilfælde. Det er en ganske positiv ting at et så naturligt middel har en medicinsk virkning inden for lægevidenskaben.