Vaske tørremaskine er løsningen i min lille lejlighed

vaske tørremaskine

Jeg ved ikke om en vaske tørremaskine er en sjælden ting i din hverdag. Det må det siges at have været i min ind til for ganske nyligt. Ja bare en helt almindelig vaskemaskine har længe været noget jeg har skulle kigge langt efter.

Vasketørremaskine er min luksus til mig selv

I Danmark er vi rimelig vant til at mulighed for tøjvask tæt på os. Hvis ikke vi har en vaskemaskine og/eller tørretumbler i lejligheden, så har vi med stor sandsynlighed et vaskeri i den ejendom vi bor i. Sådan var det for mig selv, da jeg boede i en lejlighed på Østerbro. De sidste to år har jeg dog boet i New York, og her er vaske tørremaskine helt klart mere en undtagelse end det er reglen.

Lejlighederne her er så små at der oftest ikke prioriteres plads til den slags ‘luksus’. Desuden er mange af bygningerne så gamle og ikke vedligeholdte, så mange installationer er gamle, og det besværliggører en eventuel installation af vaskemaskine og tørretumbler. Rigtig mange New Yorkere slæber hver uge afsted med tunge vasketøjs poser til nærmeste vaskeri for at vaske og tørre tøjet. Sådan er livstilen her bare i høj grad.

En prioritering i storbyen

Indtil for ganske nyligt hørte jeg selv til en af dem der gik på vaskeri ugentligt. Det var ligesom det jeg måtte bruge min lørdag formiddag på. Jeg blev træt af det og begyndte at overveje muligheden for at købe en lille vaskemaskine til min lejlighed. Dog har jeg også brug for at kunne tørretumble tøjet, for min lejlighed er super lille. Det er en studio svarende til en dansk etværelses.

For det første er der dårligt plads til et tørrestativ i min lejlighed, og for det andet så går det ikke at fugten fra det våde vasketøj sætter sig på vægge og lofter i lejligheden. Hvis du har været i en ældre New York bygning, så ved du måske nok at der ofte ikke er de bedste muligheder for udluftning. Ofte er der ikke emhætte, luftkanalen er meget gammel og åbner du vinduet, ophober der sig smog i løbet af no time.

Det er bare vilkårene i en by som New York. Derfor endre jeg med den løsning, at investere i en kombineret vaske tørremaskine. På den måde behøver jeg nemlig kun en maskine, som så til gengæld kan både vaske og efterfølgende tørre tøjet. Det er helt utroligt smart, og selvom jeg ikke har mængdevis af plads i min lille lejlighed, så står den ganske fint i køkken afdelingen.